Verden rummer på nogle helt uforståeligt store byer, hvor millioner af mennesker lever deres daglige liv. I takt med, at verdens befolkning vokser, så gør millionbyernes indbyggertal det også. Her har vi samlet listen over verdens 10 største byer.

Hvad er verdens største by?

Der er ingen tvivl om, at de asiatiske lande lige nu lægger sig i toppen af listen over de mest befolkede byer i hele verden. Men andre verdensdele får også en plads på top-10.

Her får du overblikket over de største byer i verden målt på indbyggertal i 2025.

  1. Jakarta, Indonesien: 41,9 millioner indbyggere
  2. Dhaka, Bangladesh: 36,6 millioner indbyggere
  3. Tokyo, Japan: 33,4 millioner indbyggere
  4. New Delhi, Indien: 30,2 millioner indbyggere
  5. Shanghai, Kina: 29,6 millioner indbyggere
  6. Guangzhou, Kina: 27,6 millioner indbyggere
  7. Kairo, Egypten: 25,6 millioner indbyggere
  8. Manila, Filippinerne: 24,7 millioner indbyggere
  9. Kolkata, Indien: 22,5 millioner indbyggere
  10. Seoul, Sydkorea: 22,5 millioner indbyggere 

Som det fremgår af listen, er Asien klart dominerende og står for hele 7 af de 10 største byer, mens Afrika er repræsenteret én gang med Kairo. Nord-, Mellem- og Sydamerika er slet ikke repræsenteret, og Europa samt Oceanien har fortsat ingen byer på listen over verdens største storbyområder. Som det eneste land er Indien repræsenteret to gange med både New Delhi og Kolkata, hvilket ikke er overraskende i et land med mere end 1,4 milliarder indbyggere, hvor en stor del af befolkningen bor i og omkring megabyer.

Tidligere sikre gengangere som USA, Brasilien og Mexico optræder ikke længere i top 10, selvom de fortsat har meget store samlede befolkningstal. Samtidig er Tokyo rykket ned fra førstepladsen og er nu overhalet af blandt andet Jakarta og Dhaka. Det viser tydeligt, hvordan befolkningstilvæksten i Syd- og Sydøstasien i stigende grad koncentreres i ekstremt tætbefolkede storbyområder.

Lidt om verdens største by; Jakarta

Jakarta har i dag overtaget positionen som verdens største byområde, målt på samlet indbyggertal. Byen er Indonesiens politiske og økonomiske centrum og huser over 40 millioner mennesker i det sammenhængende storbyområde. Den massive befolkningstilvækst skyldes især urbanisering, hvor millioner søger mod hovedstaden for arbejde, uddannelse og bedre levevilkår.

Jakarta er kendt for sin enorme dynamik – men også for sine udfordringer. Trafik, forurening og oversvømmelser har længe præget byen, hvilket har tvunget myndighederne til at investere massivt i infrastruktur. De seneste år er der blandt andet åbnet moderne MRT- og LRT-linjer, nye motorveje og klimatilpasningsprojekter, som skal gøre byen mere funktionel og modstandsdygtig.

Samtidig rummer Jakarta en stærk kulturel mangfoldighed. Byen er et smeltedigel af traditioner, religioner og køkkener, hvor moderne højhuse eksisterer side om side med historiske kvarterer og lokale markeder. I modsætning til Tokyo er Jakarta stadig i hastig forandring, men netop denne udvikling gør byen til et tydeligt billede på fremtidens største byer.