Kunne du godt tænke dig en hjemmeside? Så læs denne artikel og få forklaret hvilke muligheder du har. Vi vil beskrive tre forskellige veje til en hjemmeside, men det skal understreges, at der også findes andre alternativer end dem vi gennemgår her.
Derudover er to af de tre beskrevne muligheder heller ikke gratis, så hvis du ikke ønsker at betale penge for din nye hjemmeside, så kan du allerede nu springe til mulighed tre.
Guide til 3 gode muligheder
1 – Bureau
En af de første muligheder du kan benytte dig af er at gå igennem et webbureau. Der findes utallige webbureauer på nettet som hellere end gerne vil lave din hjemmeside for dig, men de tager sig selvfølgelig også betalt for arbejdet. Hvis du vælger at gå igennem et professionelt bureau vil du komme til at betale mellem 8 og 25.000 kroner for din hjemmeside, alt afhængig af, hvor mange specialfunktioner du ønsker.
Der findes dog også budget-webbureauer, hvor du kan få en simpel hjemmeside til under 5.000. Her kan f.eks. nævnes danske NPWS.dk. Hvis du ikke er bange for at få en udenlandsk udbyder til at gøre arbejdet for dig, kan du med fordel prøve at kontakte en fra det store udland, som med stor sandsynlighed også kan give dig en yderst konkurrencedygtig pris på hjemmesiden.
2 – Freelancer
En anden mulighed er at kontakte en freelancer. En freelancer er som regel ikke knyttet til et bureau og har derfor heller ikke så mange overhead-omkostninger. Derfor vil han i mange tilfælde kunne give dig en bedre pris en webbureauet kan. Dog skal du også være opmærksom på at en freelancer typisk kun har sig selv som ressource og har du planer om en større og mere avanceret hjemmeside, så er det ikke sikkert at han/hun kan eller vil løfte opgaven.
Et godt sted at finde en freelancer er på Amino Freelancer. Her kan du udbyde din opgave, og så kan interesserede freelancere byde ind med en løsning og en pris på denne. Igen, hvis du ikke er bange for at bruge freelancere fra f.eks. Indien eller Polen, så kan du med fordel prøve at udbyde din opgave på f.eks. elance.com. At arbejde med udenlandske freelancere på denne måde kan dog være rigtig svært, og du skal være 100% klar i mælet når du bestiller et stykke arbejdet, for ellers får du måske en cykel, selvom du selv mente, at du bedte om en Aston Martin.
3 – Gør det selv
En sidste mulighed er simpelthen at gøre det hele selv. I dag er det super nemt at komme i gang med webhotel, domæne og selve hjemmesiden, og derfor kan du, hvis du bare har en smule teknisk snilde, lave en hjemmeside helt selv for blot nogle få hundrede kroner.
Et sted, hvor du helt gratis kan se videoguides om, hvordan man laver en hjemmeside selv er hos danske NemProgrammering.dk.