Der er en generel misforståelse når man taler om bredbånd og hvad der er bedst til gaming online. Mange tror, at man med en meget hurtig bredbåndsforbindelse får den bedste spiloplevelse uden det såkaldte ”lag”, men dette er en fejltagelse, da du uden problemer kan spille spil online, selvom din internetforbindelse kun er på 10 Mbit.
Det handler nemlig ikke så meget om hastigheden, men om to andre ting. Tillad os at forklare mere i dybden, hvad det bedste bredbånd til gaming egentlig er. Der er grundlæggende 3 ting, som har en indflydelse på, hvor godt dit bredbånd er til gaming online:
- Latency
- Stabilitet
- Hastighed
Lad os kigge nærmere på dem alle tre.
Latency
Lacency, også kaldet ”ping”, er et udtryk for den forsinkelse, der kan være mellem signalet fra én server til en anden. Man skal for så vidt muligt have så lav en latency som muligt, da det er høje signalforsinkelser der er årsag til lag i spil. En lav latency er mellem 30 og 60 millisekunder.
Du kan teste via www.speedtest.net.
Stabilitet
Et andet vigtigt parameter når du vælger bredbånd til gaming er stabiliteten. Har du en forbindelse som kommer og går, eller som svinger flere Mbit i hastighed alt efter, hvornår du er på, kan du risikere at blive smidt af gaming-serveren, hvilket er frustrerende for både dine medspillere og dig selv. Find dig derfor en stabil bredbåndsforbindelse, hvor hastigheden holdes nogenlunde konstant. Af samme grund bør du også holde dig væk fra mobilt bredbånd til gaming.
Hastighed
Harstigheden har trods alt en lille betydning, da du selvfølgelig ikke vil kunne spille online på en 2 Mbit forbindelse. Det er når du kommer op og skal vælge mellem 20 Mbit og 50 Mbit, at der absolut ikke er nogen grund til at vælge de 50 Mbit, hvis det er fordi du tro at det vil gøre din gamingoplevelse bedre.
Du skal huske på, at grafikken køres på din computer, og derfor er der ikke ret meget data der skal udveksles mellem dig og spil-serveren. Du kan derfor nemt klare dig med en 10 Mbit forbindelse til langt de fleste spil.
Skal du hoste et spil, er det vigtigt, at du også er opmærksom på uploadhastigheden, da hver spiller typisk optager 1 Mbit hver. Derfor vil du hurtigt komme til korte, hvis din upload ikke er mere end 2-3 Mbit.
Det kan således konkluderes, at hvis du skal ud og købe bredbånd, og et af dine kriterier er, at du skal kunne bruge det til gaming online, så er det altså ikke en nødvendighed med ultra hurtigt internet. Gå i stedet efter en udbyder der kan give dig en høj latency og stabilitet i nettet.