Skal du til at have nyt køkken? Så læs endelig videre for her får du den store køkkenguide, hvor du kan læse 10 gode råd til, når køkkenet skal indrettes.
Det er vigtigt at du griber indretningen an på korrekt vis og det kan vores guide hjælpe dig med. Se mere hvis du overvejer at få lavet nyt køkken.
10 gode råd når køkkenet skal indrettes
1. Genbrug elementerne
Er de eksisterende elementer i ok stand, så spar både miljøet og din pengepung og genbrug dem – enten der, hvor de står eller et andet sted i køkkenet. Forny evt. låger, bordplade og greb. Byg kun køkkenet om, hvis elementerne ikke kan mere, eller funktioner og arbejdsgange ikke fungerer for dig.
2. Fjern overskabene
Fjern overskabene, hvis køkkenet luft mangler eller lys. Det giver et mere åbent og luftigt køkken.
3. Skab gulv-, bord- og opbevaringsplads
Det er vigtigt med gulvplads i køkkenet, så flere kan arbejde samtidig. Også praktisk opbevaring er vigtigt at prioritere. Placér de tungere elementer nederst. Rigelig med bordplads fortryder du heller ikke.
4. Køkkenalrum er ikke altid løsningen
Vælg en opstilling der passer til dine behov for opbevaring, som du nyder at kigge på, og som passer til huset. Et køkkenalrum er ikke altid en god løsning og kan ‘clashe’ med husets stil.
5. Tænk dine arbejdsgange igennem
Et køkken handler om arbejdsgange. Hvor vil du vaske op, skære grøntsager eller stege bøffer? Vælg en kombination af, hvad der er praktisk muligt, funktionelt smart og så din køkkendrøm. En meget aflang indretning indbefatter en masse transport, mens et U-formet opbygning samler funktionerne og sparer dig for mange skridt.
Se også: Den store indretningsguide
6. Vælg skuffer frem for skabe
Skuffer er i mange tilfælde smartere end skabe, da du lettere får et overblik over indholdet. Pas på med at vælge for brede skuffer, da det kan slække på overblikket. Undgå låger og fronter med riller og udskæringer, hvor skidt kan gemme sig. Højglanslåger kræver måske en klud lidt oftere – men så kan du da se snavset.
7. Vælg ikke for store møbler
Selvom det ofte i type- og parcelhuses køkkenalrum giver sig selv, hvor spisebordet skal stå, så pres ikke for store møbler ind i for små køkkener. Selve køkkenet skal kunne bære det, hvis du vælger stort spisebord, stor fladskærm med mere.
8. Funktionalitet frem for design
Mange danskere har en tendens til at blive forblændet af design og glemme funktionaliteten. Med god grund. I længden er funktionaliteten bare vigtigst, hvis du vil blive glad for dit køkken. Så husk at opprioritere de praktiske elementer som fx. placeringen af diverse køkkenelementer.
9. Placer vasken mest hensigtsmæssigt
Vasken er en af de mest anvendte genstande i køkkenet, så den bør placeres strategisk korrekt. Forestil dig hvor du vil lave maden og placer den ved siden af. Når du skal skylde salaten, lave bøffer etc. er det rart med kort til vasken.
10. Jo mere plads, jo mere funktionalitet
Det er klart at pladsen spiller en stor rolle for dine muligheder. De fleste mennesker vil foretrække god plads og det bør du have i baghovedet, når du skal indrette og vurdere behovet for funktionalitet.
Du kan finde kvalitetskøkkener og se flotte køkkenopstillinger ved at besøge en af de mange udbydere på markedet. De har generelt mange gode opstillinger, der kan være nyttige som inspiration.
Den store køkkenguide giver dig altså 10 gode råd til dig når dit køkken skal indrettes, hvilket giver et fantastisk smukt og funktionelt rum! Vi håber du kan bruge vores råd til din køkkenindretning.