Elcyklerne vrimler frem i Danmark, ikke mindst i store byer som København og Århus. Hvis du cykler meget, men er træt af sved på panden eller det hårde arbejde, har du helt sikkert overveje at købe en.
Guiden-online.dk ser her nærmere på hvordan du vælger den rette elcykel og så ser vi nærmere på 3 af de førende modeller på markedet. Få gode råd til valg af elcykel, inden du køber en til mange tusinde kroner.
Hvad er formålet og budgettet?
Det vigtigste at få klarlagt er hvad formålet og dit budget er. Der er ingen grund til at købe en model der er perfekt til lange ture, hvis du kun planlægger at køre 3-5 kilometer ad gangen. Og det er dumt at lede efter elcykler til 20.000 kroner, hvis du kun har 15.000 at gøre med.
Så gennemtænk hvad du vil bruge på det og hvad formålet er? Om det er som transportmiddel fra og til arbejde, eller ligeledes til de lange cykelture. Dette vil gøre at du langt mere målrettet kan søge efter de rette varianter på markedet.
Hvad skal jeg vælge?
Når du skal vælge elcykel, bør du særligt have fokus på følgende 3 områder:
- God hjælpemotor og dens hastighed
- Holdbarhed – specielt per opladning
- Distance – hvor langt kan den køre ad gangen
Disse 3 ting er med til at afgøre dine muligheder, så udover prisen, bør de ligeledes indgå i dine overvejelser. Sidst er der naturligvis designet af selve elcyklen, men den beslutningsparameter plejer at komme af sig selv. Der er jo ingen der ønsker at købe en grim model!
3 gode modeller
Nu til tre af de moderne og smarte elcykler vi selv er ret glade for.
A2B Ferber Deluxe – Stilfuldt design og god komfort
A2B Ferber Deluxe er en rigtig smart og stilfuld model, som du sidder behageligt på og som med dens hvide/sorte farve vil passe til de fleste. Med den lave indstigning, vil den nok særligt være interessant for kvinder, men alle kan reelt få glæde af den.
Prismæssigt ligger den jævnt på markedet og med 8 gear og LED lys, får du en rigtig lækker løsning. A2B er kendt som en af de førende producenter på markedet. Her kommer lidt yderligere info.
- Pris: 16.495 kr.
- Motor hastighed: Op til 25 km/t
- Per opladning: 4-5 timer
- Distance: Op til 90 kilometer
Blockbuster E-go NL
Blockbuster E-go NL er en rigtig smart og stilren model, der vil passe godt til de fleste. Den har tilmed et lad foran, så der er plads til forskellige ting.
Udover at være flot designmæssigt, er den ligeledes rigtig pålidelig og du kan derfor få glæde af den i lang tid. Igen har vi fundet et par af de mest interessante specifikationer frem:
- Pris: 13.334 kr.
- Motor hastighed: Op til 25 km/t
- Distance: Op til 70 kilometer
Model T fra Momentum Electric – Perfekt for pendlere
Model T modellen fra Momentum Electric adskiller sig fra de øvrige elcykler, ved at have et højere udtryk og så ligner den mere de velkendte og klassiske cykler. At selve hjælpemotoren er placeret bagved bagstangen, frem for på bagagebægeret, gør ligeledes at man ikke lægger mærke til den.
Et rigtig godt valg på mange måder og prismæssigt, får du rigtig god valuta for pengene. Her er lidt yderligere information om den:
- Pris: 11.000 kr.
- Motor hastighed: Op til 25 km/t
- Per opladning: 3-4 timer
- Distance: Op til 65 kilometer
Har du selv erfaringer med en elcykel, så hører vi gerne fra dig. Alle inputs og kommentarer er velkomne.