Tre plugins til WordPress du bør anvende

Er du som en af de mange andre tusinde danskere som allerede har lavet en hjemmeside med programmet WordPress, så ved du også at der findes en lang række udvidelser, som kan gøre din hjemmeside eller webshop endnu bedre.

I denne artikel vil vi give dig tre gode plugins som du, hvis du ikke allrede har dem, bør installere på din WordPress side.

Yoast SEO – bliv mere synlig i søgemaskinerne

Skal din hjemmeside findes i Google, så er det vigtigt, at din side er søgemaskineoptimeret (SEO). Det er dog ret svært at optimere sin WordPress side uden det rettet plugin, og derfor anbefaler vi, at du tager et kig på pluginnet Yoast SEO, som kan bruges til at SEO-optimere din side fra bunden.

Med Yoast SEO får du et plugin som analyserer og hjælper dig med at optimere dine sider i forhold til SEO og de søgeord du gerne vil ligge højt på. Yoast SEO er et forholdsvis avanceret plugin, og derfor kan det være svært at finde rundt i for en begynder. Der findes dog en masse guides til pluginnet på nettet og i denne manual finder du også en god guide til at få det hele sat korrekt op.

Contact form 7 – Så dine besøgende kan skrive til dig

Som regel vil man gerne have, at ens besøgende kan kontakte en via hjemmeside. Mange vælger blot at oplyse en e-mail og eller et telefonnummer, som man kan skrive eller ringe til, selvom dette ikke altid er den optimale løsning.

Tre plugins til WordPressI stedet for at oplyse sin e-mail anbefaler vi, at du installerer et plugin ved navn Contact form 7. Med dette plugin kan du nemt og hurtigt oprette en kontaktformular og placere den på din side.

Via denne kan folk så skrive til dig nemt og hurtigt, og du kan faktisk også have flere kontaktformularer på din side, hvis du vil.

All In One WP Security & Firewall – Gør din hjemmeside mere sikker

Eftersom WordPress er et af de mest udbredte hjemmesidesystemer i verden, så betyder det også, at mange hackere og robotter går målrettet efter WordPress hjemmesider.

For at sikre din hjemmeside kan du installere et plugin kaldet All In One WP Security & Firewall, som med kun nogle få indstillinger kan sikre din side langt bedre mod hackere og robotter.

Dette plugin er også ret avanceret, men de grundlæggende funktioner er ret nemme at finde ud af, og de sikrer faktisk din side ganske betragteligt.

Alle tre plugins i denne artikel er gratis, men kan typisk købes i udvidede udgaver, hvis man ønsker endnu flere funktioner og features.Har du selv forslag til gode WordPress plugins, så skal du være velkommen til at anbefale dem, ved at kontakte os.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.0/10 (1 vote cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +1 (from 1 vote)
Tre plugins til WordPress du bør anvende, 9.0 out of 10 based on 1 rating